Sådan gør du
Sådan gør du
Det hele er faktisk nemt og lige til. Når I har fundet det helt rigtige band, kan I enten udfylde kontaktformularen på forsiden eller I kan bruge kontaktformularen under det enkelte band. Oplys hvilken dato I skal giftes, hvilket band I ønsker og hvor I landet festen skal holdes. Vi tjekker om bandet er ledigt og så er vi faktisk i gang.
Når aftalen er på plads
Når I er blevet enige om pris, tidspunkter osv. udformes en bindende kontrakt, som underskrives af begge parter. Kontrakten indholder jeres aftaler samt fast bestemmelser vedr. aflysning, afløsning og force majeure.
Når kontrakten er underskrevet har bandet den videre kontakt med jer. De sørger således for, at der er styr på tidspunkter, strømforhold, plads osv.
Gode råd
Det er en rigtig god idé, tidligt i forløbet, at gøre jer klart, om I ønsker et liveband eller en DJ. Når I er afklaret om dette, er det en god idé at kigge på de enkelte bands repertoire. Der er oftes mange sammenfald, men nogle bands har f.eks. et mere rocket repertoire end andre. I kan altid kontakte os, hvis I vil have gode råd.
Plads og udstyr
Hvis I ønsker livemusik til jeres bryllup, er det en god idé at kende pladsforholdende, der hvor I holder festen. Selv om de fleste bands er gode til at “presse” sig sammen, så vær opmærksom på at livemusik kræver plads. De fleste bands vil meget gerne have 10-12 m2 til rådighed og gerne mere hvis det er en kvintet eller større.
Strømforhold
I langt de fleste tilfælde er alm. 240 volt strøm rigeligt. Det er som udgangspunkt bandets lys, der kræver mere strøm. Er der tale om en stor fest med ønsker om et flot lyssetup, er det en god idé at have adgang til 3×16 amp. Vores band har altid en dialog med stedet, hvor I skal holde festen, så de kender de konkrete muligheder.
Ankomst
Det er en rigtig god idé at have nogle klare aftaler om opstilling. I mange tilfælde kan bandet stille op umiddelbart før de skal spille. Hvis bandet skal stille op inden festen starter, skal I forvente en ekstra omkostning på ca. 1500.- for dette. Det er ligeledes vigtigt, at bandet kan komme til stedet hvor de skal spille. Husk at de kommer midt i festen og har fokus på at levere det bedste, de kan.
Kan bandet spille længere
Hvis der er godt gang i festen og dansegulvet er fyldt, kan man i langt de fleste tilfælde købe et sæt mere af bandet. Pris for ekstra sæt koster typisk 3-4000.- (husk at bandet er på natarbejde, når du skal forhandle om pris).
Drikkevare og pauserum
I sørger som arrangører for, at der er drikkevarer til rådighed for bandet. I de fleste tilfælde er vand/sodavand/kaffe rigtig fint, men det kan være rart med en enkelt øl undervejs.
Aflysning
Skulle I i mod forventning være nødt til at aflyse jeres store dag, glæder følgende:
- Kontrakten er bindende, så kontakt os hurtigst muligt, hvis I må afløse.
- Ved aflysning mere end 14 dage før betales 50% af kontraktens pålydende
- Ved afløsning mindre end 14 dage før betales det fulde beløb
- Ved evt. twister inddrages DMF dansk musikerforbund.
Hvis bandet aflyser
Skulle der opstå sygdom i bandet, vil de, i langt de fleste tilfælde have professionelle afløsere, som kan løse opgaven. Skulle bandet aflyse arrangementet, sørger BookBryllupsBand.dk for et matchende alternativ.
Betaling
Betaling sker altid til BookBryllupsBand.dk via faktura. Beløbet indsættes på konto nr. 3409 0012837054.
Mangler du svar på spørgsmål i “sådan gør du”, er du meget velkommen til at kontakte os på 32 11 56 77