I weekenden d. 18. og 19. januar løb bryllupsmessen i Forum af stablen. Fra Fredag kl. 12. summede hele Forum af bryllupsinspiration og noget for en hver smag. Book Bryllupsband havde også en stand på messen. Bryllupsmessen er arrangeret af bryllup.dk, som med stor erfaring laver en flot og fantastisk bryllupsmesse.
Skøn musik til publikum
På Book Bryllupsbands stand præsenterede vi en række gode bud på musikken til et bryllup. Man kunne høre alt fra en klassisk guitarist og en skøn dinner duo til deciderede livebands, som gav små gode koncerter med god musik. Vi havde besøg af den klassiske guitarist Bozena Wetschacz, som spillede skønne numre for det forbipasserende publikum. Jumpband fra Holbæk kom og gav en præsentation af deres dejlige band. Senere på dagen havde vi besøg fra John og Bertil fra Human Sound. De lagde publikum ned med deres skønne stemme og dejlige fortolkninger.
Søndags jazz
Søndag bød på to skønne jazzkvarteter. Først kom Bossa 4 Pleasure forbi. De skabte en dejlig søndagsstemning med fortolkninger af skønne jazzstandards og bossanumre. Senere fik vi besøg af sineluna, som spiller flotte jazzkompositioner. Det var tydelige at vores naboer fra Nationalmuseet, Rungstedgaard og Karim brudekjoler, nød de dejlige toner.
Sidste band på standen var Party Royale. Bandet spillede et dejligt udsnit af deres brede repertoire. Alt lige fra Stevie Wonder til Bruno Mars, blev leveret med en dejlig balance. Flere af de forbipasserende klappede undervejs.
Vi havde rigtigt mange nysgerrige brudepar forbi vores stand. Det gav anledning til dejlige snakke med folk om der ønsker og forventninger til deres store dag. Det er tydeligt at musikken betyder rigtig meget for rigtig mange brudepar. Der var mange forskellige ønsker. Lige fra pakkeløsninger til de mere specielle ønsker som f.eks. et Elvisband eller 80´er musik til gospelkor under vielsen.
Der er vist ingen tvivl om, at vi ses igen til en fantastisk bryllupsmesse